Halsbrand

 

Nogle mennesker med sart mave får problemer med fordøjelsen, hvis de spiser fed eller krydret mad. Der er to grunde til, at nogle mad eller drikkevarer - som fx. kaffe - kan give halsbrand. Enten øger det produktionen af mavesyre, eller også gør det, at mavens lukkemekanisme, som normalt forhindrer mavesyren i at løbe tilbage op i spiserøret, ikke fungerer godt nok. Forskning på dette område har dog endnu ikke kunnet konkludere noget endeligt.

En række undersøgelser har vist, at kaffe enten formindsker, forøger eller slet ikke påvirker lukkemekanismen i spiserøret. Undersøgelser af koffein er lige så tvetydige. Der er ikke fundet en plausibel forklaring på den mekanisme, som gør, at kaffe eventuelt påvirker spiserørets lukkemuskel, og det er endnu ikke endeligt bevist om påvirkning af denne er en af de vigtigste årsager til halsbrand.

Undersøgelser viser, at mennesker, der ofte lider af halsbrand i forbindelse med kaffedrikning, har dobbelt reduceret pres i den nederste del af spiserørets lukkemekanisme, mens det hos mennesker uden symptomer viste sig, at denne lukkemekanisme blev bedre, efter at de havde fået kaffe ført direkte ned i mavesækken (1). Da det viste sig, at man kunne se en lille forskel hos folk med symptomer på halsbrand, konkluderede man, at hos denne gruppe har kaffe en anderledes påvirkning af spiserørets lukkemekanisme end hos folk uden symptomer. Anden forskning viser, at halsbrand i forbindelse med kaffedrikning ofte nærmere kan forklares med det seneste måltid end med kaffen selv. Man har kunnet observere et fald i lukkemekanismens funktion efter et standard måltid efterfulgt af kaffe, mens kaffe ikke havde nogen effektunder faste, hverken på spiserørets lukkemekanisme, eller på at mavesyren løb tilbage i spiserøret (2).

Nogle forsøg viser, at koffein muligvis kan forøge mavesyreproduktion, men resultatet fra forsøg med kaffe, der indeholder koffein, giver langt fra noget klart billede på det, og det kan ikke bevises, at kaffe skulle være årsag til halsbrand. Nogle forsøg tyder på, at varm kaffe stimulerer mavesyre (3). Andre undersøgelser viser, at mavesyreproduktionen stiger efter to eller flere kopper almindelig eller koffeinfri kaffe, mens der ikke er nogen effekt efter en kop kaffe (4). Andre drikkevarer, så som kulsyreholdige sodavand, te, mælk og øl, stimulerer også syreproduktionen (5), og der er ikke en enkelt egenskab som fx. koffeinindhold, der direkte kan bestemmer mavesyreproduktionen.

I modsætning hertil har andre forsøg ikke fundet, at kaffe påvirker mavesyreproduktionen. I et forsøg viste det sig, at folk, der er følsomme over for kaffe, ligefrem producerede mindre mavesyre end folk uden symptomer (1), hvilket kunne tyde på, at kafferelateret halsbrand ikke skyldes en større produktion af mavesyre.

Videnskabelige referencer:

  1. Cohen S. Pathogenesis of coffee-induced gastrointestinal symptoms, New England Journal of Medicine. 1980;303(3):122-124. 
  2. Salmon PR. Digestion.1981;21:69-73. 
  3. Salmon PR., Barton T. Digestive Diseases and Sciences.1986;31:55S-62S.
  4. Acquaviva F. Journal of Clinical Gastroenterology1986;8:150-153. 
  5. McArthur K. Relative stimulatory effects of commonly ingested beverages on gastric acid secretion in humans, Gastroenterology.1982;83:199-203.