Koffein er ikke den vanddrivende djævel den ofte beskyldes for at være, og som folk ofte får at vide, at de skal undgå under fysisk træning, eller hvis de arbejder i ekstreme miljømæssige forhold. Faktisk er koffein ikke mere vanddrivende end vand ifølge forskning offentliggjort af Larry Armstrong, professor ved Exercise and Environmental Physiology på University of Connecticut?s Neag School og Education.
I årtier har sundheds- og motionseksperter advaret om, at koffeinindtag og koffeinholdige drikkevarer kan give dehydrering. Men Armstrong, en ivrig løber og velestimeret videnskabsmand, observerede det modsatte, så han undersøgte om afholdelse fra koffeinholdige drikkevarer kunne videnskabeligt eller fysiologisk begrundes.
"Mens flere forskningsforsøg har vist, at koffein er mildt vanddrivende, er der ikke noget bevis for, at fysisk træning kombineret med koffein eller koffeinholdige drikkevarer vil resultere i kronisk dehydrering, og det er stik imod de råd, som man får fra de fleste fysiologer, læger og diætister", forklarer Armstrong, der har ledet forskning inden for væskebalance siden 1980.
"Derfor vil hverken atleter eller folk, der motionerer for fornøjelsens skyld, få en ringere sundhed eller præstationsevne, hvis de indtager koffein eller koffeinholdige drikkevarer i moderate mængder og spiser en velafbalanceret kost", siger Armstrong, og hans forskning er blevet bekræftet af The National Coffee Association.
Blandt Armstrongs vigtigste opdagelser kan nævnes:
- Når man indtager koffein eller koffeinholdige drikkevarer holder kroppen på noget af væsken.
- Koffeinindtag giver en mild vanddrivende effekt på samme måde som vand. (Når man drikker vand i store mængder, stiger mængden af urin, der udskilles).
- En person, der ofte indtager koffein, har en højere tolerance over for den vanddrivende effekt.
- Afgørelsen af, om det er ufarligt eller udgør en risiko at indtage koffein og koffeinholdige drikkevarer, afhænger af adskillelige faktorer, deriblandt den indtagne mængde og tolerancen over for koffein.
I årtier har koffein været en af atleternes foretrukne stimuli til at regulere vægt eller forøge muskelmassen før en konkurrence. Både the National Collegiate Athletic Association (NCAA) og den Internationale Olympiske komite klassificerer koffein som et forbudt stof på grund af dets ergogenetiske X egenskaber. Men mens der er antydninger af en unormal eller usund vanddrivende effekt hos atleter, forklarer Armstrong "at disse eksempler ikke skal forstås sådan, at en normal person, der motionerer nogle gange om ugen, sætter helbredet på spil ved at indtage 1-2 koffeinholdige produkter om dagen".
Eftersom den videnskabelige litteratur, som Armstrong har analyseret, er baseret på moderate mængder kaffe (1-4 kopper om dagen), anbefaler han, at der forskes mere i området, for at bestemme om en konstant høj dosis af koffein indtaget over flere dage vil resultere i at væskebalancen forskubbes.
Armstrongs artikel er publiceret Juni 2001 i International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism.