Tyktarmskræft

 

Reducerer risikoen for tyktarmskræft

Der er klare beviser på, at kaffe har en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft tyk- og endetarm (1-7). Det var en svensk undersøgelse, der først påviste dette(6). Forskerne fulgte en gruppe på 352 personer med tyktarmskræft, 217 med endetarmskræft og en kontrolgruppe på raske 512 personer. Forskerne konkluderede at "kaffeindtag synes at beskytte mod tyktarmskræft og mod endetarmskræft". En lignende undersøgelse i Italien viste, at risikoen for tyktarmskræft blev formindsket ved at drikke 4 kopper kaffe om dagen, og at denne tendens afhang af den dosis man indtager (7).

Favaro A et. Al har givet en mulig forklaring på denne beskyttende virkning. Adskillige undersøgelser har vist, at det kan øge risikoen for tyktarmskræft, hvis man spiser ofte. I den italienske undersøgelse belyser Favero denne tese. Konklusionen var, at hyppig spisning forøger, hvorimod højt kaffeindtag formindsker kroppens udskillelse af galdesyre. Galdesyre som er mistænkt for at være kræftfremkaldende i tyktarmen. Det vil altså sige, at et højt kaffeindtag kan modvirke effekten af at spise hyppigt.


Ny forskning har tilmed vist, at kaffe hæmmer udviklingen af kræft i leveren. Kaffedrikning har også vist sig at være forbundet med en nedsat risiko for nogle former for kræft i æggestokken. Personer, der drikker kaffe, har også mindre risiko for kræft i mund og hals. Den kræfthæmmende effekt af kaffe kan muligvis skyldes to specifikke stoffer, cafestol og kahweol, der kun findes i kaffe. Undersøgelser har dog også vist en lille forøget risiko for blærekræft i forbindelse med kræft.



Videnskabelige referencer

  1. World Health Organisation International Agency for Research on Cancer. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans -- Coffee, Tea, Mate, Methylxanthines and Methyglyoxal, 51, 1991.
  2. Jacobsen, B.K. et al. Journal of the National Cancer Institute, 76, 823-831, 1986.
  3. La Vecchia, C. et al. Cancer Research, 49, 1049-1051m 1989.
  4. La Vecchia, C. et al. International Journal of Cancer, 41, 492-498, 1988.
  5. Kato, I et al. Japanese Journal of Cancer Research, 81, 1101-1108, 1990.
  6. Baron, J.A.et al. Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention, 3, 565-570, 1994.
  7. Tavani, A. et al. International Journal of Cancer, 73, 193-197, 1997.
  8. Favero, A.et al, Nutrition and Cancer, 30(3), 182-185, 1998.