Blandingen

 
Mens befolkningen i de kaffeproducerende lande som oftest drikker deres egen kaffe ublandet, drikker forbrugerne i andre lande for det meste blandede kaffetyper. En blanding består af mange forskellige typer, gerne mellem fem og ti. Gennem blandingerne giver kaffefirmaerne kaffen dens egen smagsmæssige karakter. De kan også løbende tilpasse blandingerne og udligne de smagsforskelle, der hele tiden opstår, fordi kaffens kvalitet og smag forandrer sig fra høst til høst afhængig af nedbør, temperaturer, frost etc.