Fair trade = fair handel...

 

& uanset mærkningsordning, er tanken med fair handel, at yde økonomisk støtte til verdens fattige bønder. Særligt når det handler om kaffe og te, støtter de ekstra penge verdens fattigste landarbejdere i de enkelte familiebrug og plantager.

Fair trade er in og et begreb, som mange danskere kender betydningen af og har en holdning til. På det danske marked introduceres stadig flere fair trade certificerede produkter. Supermarkederne tilbyder et stort udvalg af fair trade varer og danskerne betaler gerne ekstra penge for produkter med et fair trade mærke, der fortæller os at bønderne der har produceret varen har modtaget en god og fair pris.

I Danmark er salget af fair trade produkter stedet voldsomt. Vækstraterne for varer med moralsk mening var imponerende 40 procent i Danmark fra 2007 til 2008. Et egentligt gennembrud ligger dog stadig langt ude i fremtiden, da beløbet som hver dansker bruger stadig ligger på under 100 kr. om året.

Der er dog tale om en omsætning på knap 382 millioner kroner i 2008 mod kun 56 millioner kroner i 2004. Det placerer Danmark som et af de lande i verden, der bruger flest penge på fair trade produkter i verden pr. person.

Er du til fair trade skal vælge produkter mærket med følgende certificeringer:

FAIRTRADE MÆRKET DANMARK - var indtil 2009 bedre kendt som Max Havelaar ordningen. I juli 2009 skiftede organisationen navn til Fairtrade Mærket Danmark.

Mærket garanterer, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en fair pris for deres varer og arbejder under ordentlige forhold. Der skal desuden tages hensyn til miljøet i produktionen. Varerne kontrolleres i Danmark af Fairtrade Mærket Danmark og internationalt af FLO (Fairtrade Labelling Organizations International).

Vil du vide mere: http://www.fairtrade-maerket.dk/


RAINFOREST ALLIANCE
- arbejder for at bevare biologiske systemer og sikre bæredygtig udvikling med fokus på miljø, økonomi og forbrug. Med base i New York og kontorer over hele verden, arbejder Rainforest Alliance for at jorden og dyrkelsesmetoderne videreudvikles. Samarbejdet indbefatter alt fra store multinationale virksomheder til små lokale bønder samtidig med, at både virksomheder og forbruger verden over er medvirkende til, at sikre ansvarligt producerede varer til det globale marked, hvor efterspørgslen er stigende. Rainforest Alliance arbejder også for bevaring af dyreliv og miljø - et fokus der fremmer forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund. 

Vil du vide mere: www.rainforest-alliance.org 


UTZ CERTIFIED
 - skaber bæredygtige forsyningskæder inden for landbrug. Produkter skal opfylde standarderne for ansvarlighed og bæredygtighed. Ligesom farmerne er professionelle kaffedyrkere, der anvender produktionsmetoder, der forbedrer forretningen samt de sociale og miljømæssige vilkår. Endelige er det et krav, at detailvirksomheder og varemærker kræver og belønner produkter, som er dyrket på en ansvarlig måde. For at opnå ovenstående mål har UTZ CERTIFIED indført et verdensomspændende certificerings- og sporbarhedsprogram, der skal sikre ansvarlig landbrugsproduktion og indkøb.

Vil du vide mere: www.utzcertified.org


4C (COMMON CODE FOR THE COFFEE COMMUNITY) -
er en international organisation som arbejder for at forbedre den globale kaffebranchens udvikling og bæredygtighed. Bag organisationen står den internationale kaffebranchens største aktører. Ideen er at kaffebønder, eksportører, handelssammenslutninger, foreninger og politikere fra hele verden, sammen skal arbejde for øgt bæredygtighed. Organisationen arbejder ud fra tre dimensioner - sociale vilkår, miljø og økonomi. Ansvaret for den bæredygtige udvikling fordeles mellem alle de forskellige aktører: fra kaffeplanten til kaffen sælges i butikken. 4C - Common Code for det Coffe Community arbejder således under mottoet: Vi arbejder sammen for bæredygtighed!

Vil du vide mere: www.sustainable-coffee.net