Opkøberne

 

Fra plantagen transporteres kaffen til opkøberen. De fleste af verdens kaffeplantager ligger højt til vejrs i bjergrige og svært fremkommelige områder, og transporten af den rå kaffe i sække foregår oftest ved hjælp af heste eller muldyr.

Opkøberen sørger for at kaffen bliver sendt til en havn, hvorfra den kan sendes videre ud i verden. På havnen lag,res kaffen ofte i nogle store siloer, før den lastes og sejles til kaffefirmaet. Her bliver kaffen forarbejdet og pakket og transporteres videre til forhandleren, hvor den sælges til forbrugeren.

I havnebyerne findes opkøbere, kontrollanter og prøvesmagere. Kaffens kvalitet svinger fra dyrkningsområde til dyrkningsområde og fra høst til høst. Derfor bliver hver eneste høst kontrolleret efter fastlagte internationale regler for farve, form, størrelse og renhed. Kaffen bliver også prøveristet og prøvesmagt. Når kontrollanterne og prøvesmagerne er kommet med deres vurdering, fastsætter opkøberne kaffens udbudspris. Den endelige pris afgøres først i spillet mellem sælger og køber.

Opkøberne fra de kaffeproducerende lande, kan udbyde sine partier kaffe til salg ad flere kanaler. Enten via agenter, der hver eneste dag giver deres tilbud på de forskellige kaffesorter til såkaldte kaffemæglerfirmaer, som igen sender tilbudene videre til kaffeimportørerne - de store kaffefirmaer. Den endelige pris afgøres i spillet mellem sælger og køber. Vil prisen stige eller falde, gælder det om at slå til nu eller kan det betale sig at vente lidt?